Forums
Fibronet.dk :: Forums :: Min hverdag og anden hyggesnak - ÅBEN sektion :: Hyggehjørnet
 
<< Forrige indlæg | Næste indlæg >>
Julekalender historie 23. december
Bestyrer: Bette Pjok, Engel
Ophavsmand Indlæg
Alice T
23 dec 2015, 00:35:36
Registeret medlem #664
Oprettet: 30 nov 2011, 21:54:49

Postnr. og By: Ringsted
Indlæg: 122

Julekalender historie 23. december

Det var atter mørkt på den gamle gård. Men oppe på loftet havde Leonora været våget et tidligere på dagen, og nu smilede hun i søvne. Men det varede ikke længe før hun vågnede og det gjorde de to små nisser.

”Hør her, jeg blev vækket i formiddags af Bølle. Menneskene tror bare han gør, men han kaldte på mig. Jeg skulle gå hen til det lille vindue, hvor an kunne se ned i udestuen, for menneskebørnene Elias og Ella ville sige noget til mig.

De gik ud i udestuen for at lade som om de legede, men de snakkede med mig. Elias og Ella fortalte de havde været med Mormor Else, over i stalden til morges, for at fodre ponyerne og de to gårdkatte. Da de var færdige skulle Mormor lige sætte nye batterier i lysene i buskene inde ved flagstangen.

De små børn fulgte med, og de legede derinde i medens, lige med et så de noget skinne inde i den store busk. De spurgte Mormor hvad det var. Det vidste hun ikke så hun tog den op. Hun blev næsten blændet af den skinnende stjerne. Hun tog den med ind. Børnene ville vise mig hvor den var, derfor havde de kaldt på mig.

Jeg kunne ikke lige se den, men da de pegede op på toppen af juletræet, de havde pyntet sammen med Mormor, så kunne jeg ikke undgå at se den skinnende stjerne. Og jeg var ikke i tvivl. Det var Julestjernen, der sad der højt op i træet.

Jeg takkede Bølle og børnene og så gik jeg tilbage og kravlede ned under dynen og sov og dengang roligt for nu skal vi bare have fat i den og havde den sendt op i himlen igen, hvor den skal være. Så nu skal I skynde Jer at få tøj på, for vi skal først ned og have stjernen og bagefter ud og sende den afsted.”

Nu kom der et stort og lykkeligt smil på Spirs læber. Nu blev det atter jul, han havde ikke ødelagt julen. Leonora smilede tilbage til ham og nikkede. De var snart i tøjet og så skyndte de sig ned i udestuen. Her så de to små nisser den smukke Julestjerne.

”Hvordan får vi den ned, den er højt oppe, det er et stort juletræ.” Han kiggede på Leonora. ”’Det er kan vi godt. Jeg flyver derop, og medens jeg hænger der i luften, så skal I pille stjernen af træet, så jeg kan nå den. Bagefter flyver vi ned igen, og så skal vi udenfor og sende den afsted. Er i klar?” Hun kiggede på dem.

De nikkede så lettede Leonora og hun fløj helt op og så tæt på stjernen som muligt. Så de to små nisser sammen kunne nå den. De fik med besvær rokket fri af juletræet. De gav den til Leonora og satte sig godt til rette i hendes lomme igen. Leonora fløj ned og landede på gulvet i udestuen.
”Må jeg røre ved den,” spurgte Spir. ”Ja, det må du, det skal du faktisk men ikke før vi kommer udenfor. Så det gør vi nu.” Hun gik gennem stuen, ud i Alices lille gang, og så ud i gården. Her vidste hun at Lærke ville komme hen til dem, det havde de aftalt, og de var heller ikke mere end lige kommet ud, så stod hun ved siden af dem.

Hun gjorde store øjne, da hun så den smukke skinnende stjerne. Så gik de sammen om bag ved, der hvor det store gamle træ var faldet. Nu var der kun stubben tilbage. Spir var blevet lidt usikker. Hvad var det han skulle gøre med stjernen. Og kunne han virkelig få den op i himlen. Han kiggede nervøst op på Leonora, men hun smilede bare til ham.

Leonora kiggede sig omkring. De skulle højere op. Først kiggede hun på det gamle skur, overfor Alices vindue, men det var nok heller ikke højt nok. Lærke pegede op i det andet store gamle træ, det havde en stor gren, der bøjede sig ned over skuret, og her kunne spir godt stå.

Leonora nikkede til Lærke. ”Ja, det gør vi,” hun kiggede ned på Spir. ”Hvad skal jeg gøre,” spurgte han. Leonora smilede beroligende til ham. ”Vi flyver op til den store gren, deroppe, og så skal du stå på den, og få får du stjernen, resten kommer når vi er deroppe. Du skal ikke være bekymret.”
Hun fløj derop, så satte hun Spir ned på den store gren. Hun gav ham også stjernen, han holdt den meget forsigtigt.

”Se nu på den, kig ind i det der skinner, så ved du hvad du skal gøre. Det er kun dig der kan få den op igen, fordi det var dig der fik den ned. Er du klar, for nu er det kun dig og stjernen.”

Leonora fløj lidt væk. Spir kiggede ned på stjernen, Det var svært at se lige ned i det der skinnede, han var bagen for at blive blændet. I stedet så han lige ind i øjnene på stjernen. De smilede til ham. ”Undskyld, jeg var en idiot, vil du tilgiv mig.” Han havde tårer i øjnene og nogle af dem ramte stjernen.
Leonora gjorde tegn til ham. Han løftede den højt over sit hoved, og så sagde han stille. ”Kære Julestjerne, flyv op til himlen og lys så vi får julen tilbage.” Så løsnede han grebet på stjernen. Den lette og drejede rundt om ham, og så fløj den op mod himlen.

Det varede ikke mange minutter, så skinnede den store flotte Julestjerne ned på jorden. De kiggede op på den alle sammen. Leonora fløj hen for at hente Spir, og så lo hun, og pegede både på ham og på Nissekost. ”Se i er blevet røde igen. Julen er reddet.”

Nisserne tog deres små nissehuer af og de var røde. Slut med det grå. De var glade, og så fløj de først ned til Lærke. Leonora smilede til hende. ”Tak Lærke, du har været en fantastisk hjælp, uden dig havde vi ikke klaret den, men nu må du hellere smutte over i stalden og vi skal op i seng.

Vi ses i morgen.” Lærke gav dem et par spind og så løb hun over mod stalden. Leonora og nisserne gik hen til Alices dør, ind gennem den, og ind i stuen, så skyndte de sig op på loftet, og snart lå de i deres senge. Leonora lå og tænkte på at nu var opgaven løst, det var også i sidste øjeblik, for i morgen var det juleaften. Så sov hun med et stort smil.

Tilbage til toppen
 

Gå til:     Tilbage til toppen

Syndiker denne tråd: rss 0.92 Syndiker this tråd: rss 2.0 Syndiker this tråd: RDF
Powered by e107 Forum System