Forums
Fibronet.dk :: Forums :: Generel debat - ÅBEN sektion :: De pårørende
 
<< Forrige indlæg | Næste indlæg >>
Uforstående medmennesker.
Gå til side  1 2 3 4
Bestyrer: Bette Pjok, Engel
Ophavsmand Indlæg
Gizmo
19 okt 2007, 00:20:48
Registeret medlem #56
Oprettet: 24 sep 2007, 22:00:34

Postnr. og By: Vejle
Indlæg: 72
Hvor er der mange der ikke forstår en skid,af hvordan vi har det med vores sygdom.Det kan godt gøre mig lidt gal i hovedet.Jeg er den næstældste,af 4 piger og min storesøster må være dum i hovedet.Hver gang hun og hendes mand er på besøg,spørger hun mig,om jeg ikke snart skal have gjort noget ved min fib,for det er da ikke normalt,at jeg altid går så mærkelig eller at jeg siger av,bare jeg rejser mig fra en stol.Så når jeg forklarer hende at sådan er det med fib.Altså konstant ondt i hele kroppen,og alle de andre ting der følger med denne sygdom,siger hun uden at tænke på,hvad jeg lige har sagt til hende:Jamen så skal du bare lave noget gymnastik.Og så er det hun ikke fatter en skid af,hvad det hele drejer sig om.Men hun er ikke den eneste der ikke fatter en skid.Bare fordi det ikke kan ses på os,er der mange der tror,vi ikke fejler noget,og det kan altså gøre mig gal i hovedet.Men jeg kan godt regne ud,at jeg bestemt ikke er den eneste med det problem.Det er sikkert noget I andre også er udsat for?


        Knus fra 5Gizmo5.
Tilbage til toppen
Siri
19 okt 2007, 01:19:20
Registeret medlem #33
Oprettet: 21 jul 2007, 18:24:30

Postnr. og By: Færøerne
Indlæg: 353
Hej 5Gizmo5

Jo, jeg kender godt til det, og det er ret irriterende, da de nærmeste ikke engang kan forstå hvordan man har det, hvordan kan andre så forstå?. Ikke bare irriterende, men man bliver så skuffet over hvad de siger. Man føler sig også så dum, de tror nok vi er pylret.
Jeg har selv tænkt meget på dette siden jeg fik diagnosen fibromyalgi. Jeg har prøver at sat mig ind i deres sitation, selvfølgelig er det ikke nemt for dem at forstå vores smerter, vores træthed, at vi ikke reagerer, som vi før gjorde, at vores hukommelse ikke er den, som den har været og alt det andet der følger med fibben.
Der er ingen af vores plager der ses. Så det er ikke let at se hvor syge vi er. Vi ville nok heller ikke forstå andre.

Derfor er jeg rigtig glad for at vi har hinanden, vi forstår hinanden og vi kan trøste hinanden.

Du kan gå ind på min færøske hjemmeside, der har jeg et bræv til de raske. Det er skrevet på dansk. Du kan skrive det ud og lade dine nærmeste læse det. Måske kan de forstå lidt af det. Her har du min hjemmeside
www.123hjemmeside.dk/fib_fo

Knus fra Siri
Tilbage til toppen
hjerterum
19 okt 2007, 09:50:16
Gæst
Hej Ja jeg kender også til det, min søster er udd. social og sundhedsassistent, hvilket bestemt ikk har hjulpet på sagen, hun er af den mening at jeg rør mig for lidt og at jeg bare skal tabe mig, for det var sådan hun fik det bedre med sin diskus i ryggen. Hendes direkte ord er jamen sådan havde hun det da også og jeg skal bare tabe mig fordi jeg er for fed, jeg laver for lidt motion osv. i hendes øjne... Hun forstår ikk at hvis jeg gik i motionscenter lige som hende så ødelagde jeg mere end jeg gavner...
Det er som om hun ikke ønsker at forstå...
Tilbage til toppen
Estermarie
19 okt 2007, 15:41:24
Registeret medlem #17
Oprettet: 07 jul 2007, 13:10:19

Postnr. og By: Løgstør
Indlæg: 232
Ja det er virkelig som om de tror de har løsningen og at vi bare gerne vil være syge special.png

Jeg har tænkt mig at lave en lille mappe med nogle af de forskellige artikler der efterhånden er  på siden her og så tage nogle kopier og give til dem der er så irreterende at høre på. Så kan de læse det!! mad.png Og så forhåbenlig klappe kaje...
Tilbage til toppen
styls
19 okt 2007, 16:25:36
Registeret medlem #34
Oprettet: 25 jul 2007, 12:38:09

Postnr. og By: jægerspris
Indlæg: 143
Hej med jer skønne tøser.
Det kan godt være jeg bliver upopulær lig nu, MEN jeg ved godt der er uvidende imellem os, MEN alligevel vil jeg vovoe den påstand at det er os der ikke er gode nok til at fortælle omgivelserne hvordan vi har det. Jeg har ikke de store problemer med at mine nærmeste ikke forstår noget. Jeg invitere på middag og bagefter fortalte jeg at det var konstateret at jeg havde fib, og hvad det indebar for alle. De stillede en masse spørgsmål og jeg svarede efter evne. Vi talte meget længe om det, og idag er de der til at hjælpe mig når jeg har hjælp behov. Jeg ved godt det lyder underligt, men jeg er af den mening at man skal tale om problemerne og fortælle. Jeg har familie i Jylland der ikke er sammen med mig til daglig men som jævnligt ringer og spørger hvordn det går, og om der er noget de kan gøre. Jeg er måske bare heldig, jeg ved det ikke. Men prøv at sætte jer i deres sted, tit er det afmagten der gør de spørger "dumt" og virker irriterende. De VED jo ikke hvordan det er, de aner intet om sygdommen. Ved i hvad de fejler når de kommer og siger et eller andet!!!
Forestil jer i intet vidste om fib, hvordan ville i reagere??
I har garnateret set mange mennesker gå hjemme hver dag hvor i har tænkt over hvad de laver, de KAN jo være syge!!! som os.

Undskyld dette men jeg følte lige jeg måtte forsvare vores familier lidt.
Rigtgi god weekend til alle. Mange knuzzz til jer fra Styls
Tilbage til toppen
Kirsten Marie
19 okt 2007, 17:01:14
Gæst
Hej søde Styls.... Der er noget rigtigt i hvad du siger, og så kommer mit lille MEN.... Det kan fadme være svært at forklare andre, når man somme tider ikke selv kan finde ud af hvad der er hvadcry.png Min hjerne kører konstant i selvsving, for hvornår er det fib, slidgigt, lungeproblemer eller influeza. I øjeblikket er jeg så rundforstyrret, at jeg ikke kan hitte hoved og hale i nogenting, og får den modbydelige tanke: Er det bare noget jeg bilder mig ind?... Så har jeg det "godt nok skidt"... Jeg synes jeg har forsøgt at fortælle mine omgivelser, hvordan jeg er påvirket af det, og også spurgt, om de ikke ville gå ind på siden her og læse om det, men så langt strækker interessen sig ikke... Ærgerligtspecial.png
[ billede slået fra ] [/html]
Tilbage til toppen
Helle B.
19 okt 2007, 17:06:09
Registeret medlem #62
Oprettet: 07 okt 2007, 16:45:31

Postnr. og By: Storvorde
Indlæg: 71
Hej Piger
Jeg har lige læst de her forskellige sider her, de er jo osse som jeg selv har det.
I går havde jeg besøg af fem piger fra mit tidligere arb. som soc.og hunhedshjæ. De ville komme til en lille frokost, og samtidig skulle jeg ha en afskedsgave fra mit arb. det var osse rigtig hyggeligt, men jeg var bare helt færdig bagefter, man prøver bare at holde ud:) bare det at se dem igen minder om alt det som vi har haft sammen i så mang, mange år og at man ikke er en del af det mere, gør sku da en rig. ked af det, de syntes da osse at det er underligt at man ikke er der.
De spurgte da osse om hvordan jeg har det, de forstår det, og så alligevel ikke, da jeg så osse fortæller at jeg slet ikke har kontakt til min del af familien, længere kan de ikke rigtig forstå.
Vi har haft en god omgangskreds, men efter deseneste to tre år er det efterhånden gået ivasken, det er med manglende forståelse med mange af mine smerter, vi har måtte sige nej tak til rigt. mange ting pga. mig desv. det har de slet ikke haft forståelse for, så har jeg valgt at sige, at venner, de skal være rigt. venner og det er de ikke når de heller ikke har lyst/ringer til en og høre hvordan at det står til. Jeg er selv den tybe som tænker meget på andre når bla. at nogen ting brænder på ell. der er sygdomme, det kan være hvad som helst, så kan de altid regne med mig, og så gør det rigtig ondt at deres forståelse ikke er der, men det må vi alle jo bere leve med, Nå så kom jeg da lige af med alt det pyld Hæ Hæ knuser herfra.Helle B.
Tilbage til toppen
Kirsten Marie
19 okt 2007, 17:49:18
Gæst
Kæreste Helle B.... Nu får du den største week-end krammer fra mig..

Knus Kirsten Marie

[ billede slået fra ] [/html]
Tilbage til toppen
Vinnie
20 okt 2007, 10:16:08
Registeret medlem #44
Oprettet: 27 aug 2007, 06:04:06

Postnr. og By: Nordjylland
Indlæg: 577
Hej med jer alle tongue.png

Jeg kan tilslutte mig det med at folk ikke helt forstår hvad det er der sker. Min familie har hovedsageligt forstået alvoren af min nuværende situation, der er dog stadig nogle stykker der tror det er "en virus" og at det forsvinder om lidt. Men de fleste fra familien forstår. Men vi har et par stykker i vores omgangskreds der ikke helt har fattet hvad det går ud på. En sagde en dag" Døjer du stadig? Skal du ikke snart til at arbejde igen?", en anden sagde, efter jeg havde vist hende et udskrift om symtomer, "Nå de symtomer har jeg da også mange af, så har jeg nok også fib??!!" Da blev jeg sgu stødt på manchetterne, hun fatter sgu ikke en skid, (sorry mit sprog), men jeg har besluttet at det må blive folks eget problem hvis de ikke har den empati og forståelse for det. Det er sgu mig der går med problemerne hver dag. Jeg er heldig at have en dejlig mand og nogle dejlige børn der støtter mig fuldt ud, det er GULD værd. Nå så fik jeg også raset lidt af he he knuzzz Vinnie
Tilbage til toppen
fibromette
20 okt 2007, 11:37:04
Gæst
Hejsa


Noget af det hvis man vil have andre til at forstå, er hvordan man får tingene sagt.

Men hvis de ikke vil/kan/tør høre det man siger, så er der nok ingen vej frem til dem.

Og skal vi forklare formange gange, og føler denne mistanke, så kommer trætheden, den brændende smerte og fortvivlelsen.
Det er ihvertfald mine oplevelser.

Jeg vinder langsomt indpas hos enkelte igen, efter mange år i ensomhed og mistro, og der er stadig lang vej. Jeg tænker også tit på og jeg overhovedet orker og har lyst til at få andre til at forstå. Dem jeg nok ønskede mest af alt ville forstå og respektere mig er mine søskende (mine forældre er døde) men de har vendt mig ryggen 100 %. DET gør ondt.

Min største støtte idag er min kæreste gennem 11 år. Men vi tog også springet for et par år siden og flyttede hver for sig. Også en beslutning der tærer, men idag har vi det enormt godt. Han deltager i de ting omkring fibro og andet og ser med stor respekt på lidelsen og andre med kroniske smerter.

På min hjemmeside: www.fibromette.dk har jeg et brev til alle raske, og smerteparientens jantelov, den plejer at kunne få gang i tankerne hos andre. Brug den... og få en debat hjemme. Tal klart og sig at tingene ikke forbedres, fibroen er kommet for at blive i din krop (som tingene ser ud idag) noget som er sværest for dig selv og ikke for dem at leve med.
Vil de ikke forstå må de indse at du ikke kan leve med dem. Du kan ikke vælge fibroen fra jo.

Man må nok erkende at der ryger nogle "venner" , familiemedlemmer hen ad vejen.. det gør ondt.. og bedrer ikke ens situation.

Men det ironiske er, at møder man "tidligere" venner der nu selv har en eller anden ting med smerter, jamen så er der ved at være kontakt igen....

Nej det hele ville være nemmere hvis man havde noget synligt, den her usynlige djævel er tung at danse med.
Nu er jeg så blevet så "heldig" at jeg er begyndt at halte... så er det også lissom mere acceptebelt at jeg går hjemme - hmm.

God weekend
Mette

Tilbage til toppen
Gå til side  1 2 3 4  

Gå til:     Tilbage til toppen

Syndiker denne tråd: rss 0.92 Syndiker this tråd: rss 2.0 Syndiker this tråd: RDF
Powered by e107 Forum System